Surt indlæg (så er i advaret)

Livet som læge på coronaafsnittet har indtil videre været roligt. Der kommer patienter igennem, men ikke flere end vi indtil videre har kunnet håndtere i god ro og orden. Det bliver spændende om det fortsætte på samme måde under den gradvise oplukning af samfundet.

Det er en del af min jobbeskrivelse som læge at prøve at rumme de flestes bekymringer og spekulationer. Almindeligvis er jeg ret tålmodig. Mærkeligt nok har jeg virkelig svært ved at rumme den modstand som har rejst sig i visse grupper, mod at starte oplukningen med de mindste børn. Det er ikke fordi jeg tænker det ikke også kunne være gjort på alle mulige andre måder. Det kunne det sikkert, og det havde måske været lige så fint. Det ved vi i bedste fald om nogle måneder, men sikkert aldrig.

Det som fremkalder mine lidet charmerende sider som den fordømmende og den bedrevidende er udtalelser som “mit barn skal ikke stå i front” og “mit barn skal ikke være prøveklud”. Jeg forstår såmænd godt at man som forælder kan have de følelser, men hvis man ikke tror på de myndighedspersoner som har lagt planerne for genåbning, kan man jo tage et lille kig på tallene fra udlandet.

I medierne har det været meget omtalt at et amerikansk spædbarn som var konstateret inficeret med corona er dødt. Det er altid en ufattelig tragedie når børn dør, men det gør de desværre nu og da. I USA fødes mere en 3,5 million børn årligt. Hvis spædbørnsdødeligheden er ca 4 pr 1000 fødsler (og den er faktisk nok lidt højere) dør næsten 15000 børn årlig før de fylder et år. Et af dem havde så coronavirus. Om det var den tilgrundliggende dødsårsag ved vi ikke, men selv hvis det var, er det langt mere bemærkelsesværdigt at så få børn er døde, end at enkelte er.

Dertil kommer at det for mig at se går bedst med at inddæmme corona i totalitære stater. De er lykkedes med det. Måske fordi de ikke holder sig så meget tilbage for at afspærre hele områder uden alt for megen hensynstagen til befolkningens rettigheder. Sådan er det heldigvis ikke her, men hvis vi skal bedst muligt igennem det her er det tid at klappe hælene sammen og gøre hvad der bliver sagt.

Undskyld, undskyld, undskyld til hvem som måtte blive stødt, men der er noget som er større end den enkeltes bekymring og angst. Det er i orden at være uenig, det er i orden at være bange, men det er altså ikke i orden at piske en stemning op og opfordre andre til ikke at følge myndighedernes anbefalinger.

Min datters søde hest har intet med corona at gøre. Hun behøver stadig ikke at være bundet for at blive på gårdspladsen før og efter deres daglige ridetur. De har så dejligt et samarbejde de to.

8 thoughts on “Surt indlæg (så er i advaret)

  1. Du har så evig ret og tak for, at du råber op. Det er samme enøjede uforstandige “jeg er mig selv nærmest” som vaccinenægternes overbevisning hviler på. Propagandaen er såmænd ikke så forskellig fra OPROP for 80 år siden på dato.
    Mvh. og god påske

    • Kære Kristine
      Tak for din kommentar. Jeg tænkte også på antivax’erne mens jeg skrev, men turde ikke nævne dem. Orkede nok ikke lige at starte den diskussion 🙂

  2. Godt brølt, og jeg er enig med dig, men måske er det lettere for os at se det. Vi er jo nødt til at åbne samfundet op, og dermed også flere, der bliver smittet, men forhåbentlig i et langsomt tempo.

    • Som sundhedsansatte er det nok en del mere hverdag for os at folk dør af deres sygdomme. Nu har sygdommen så et nyt navn, og kræver en særlig indsats i samfundet, men det ændrer ikke på at sygdom og død også er en del af livet. Desværre også blandt børn, hvor barskt det end er.
      Hele øvelsen går ud på at minimere sygdom og død som kunne have været undgået hvis ikke sygehuset var under pres. Jeg frygter stadig allermest at en masse mennesker ikke får den behandling de burde have haft for alt muligt andet pga. det her.

  3. Godt brølt 🙂 Jeg er helt enig med dig. Der er virkeligt for meget navlepilleri i de der kommentarer om at ‘mit barn skal i hvert fald ikke være prøveklud’. Jeg synes faktisk, det er en fin måde at forsøge at lukke lidt op igen. Og lærere og pædagoger kan sagtens leve op til det, de skal leve op til. Man kan mere frygte forældrene, som jo stadig ikke må sende syge børn i dagtilbud og skole, sådan som de ikke burde ha’ gjort det før corona.
    Min søster er pædagogisk leder i dagplejen i en kommune, hvor hun skal ha’ sin del af dagplejerne i gang igen, samtidig med at hun er bestyrelsesformand for den lokale friskole, hvor den private børnehave også hører ind under, så hun han en del kasketter, der skal styres i disse dage. Heldigvis har hun trukket stikket og flyttet hele familien i sommerhus i et par dage, før det hele går virkeligt løs. Pøjpøj, søs. Hvis nogen kan klare det, så kan du 🙂

    • Jeg håber virkelig at forældre bliver bedre til at holde syge børn hjemme, men der kommer nok et kæmpe pres på mange fra arbejdsgiverne nu hvor alt har stået stille længe pga. Coronaen.
      God arbejdslyst til din søster. Jeg tror dagplejen får særlige udfordringer. Der er kun den ene voksne, og børnene har en størrelse hvor der er rigtigt meget brug for nærkontakt. Vi har haft fantastiske dagplejere, men de har ikke ringet os hjem ved første host eller lidt snot. Der kommer nogen nok til at skulle sænke deres tærskel en hel del.

  4. TAK! Jeg ved ikke om du er på Facebook, men jeg kunne godt tænke mig at se et link til dit gode indlæg der. Dog får du nok en shitstorm, hvis du gør det, men det har du sikkert skuldre til at bære.
    Og du skal ikke undskylde. Hvis nogen føler sig stødt – og det er der sandsynligvis – så er det deres problem. De kunne til en forandring prøve at se lidt længere frem end deres egen næsetip.
    Jeg kom pudsigt nok også til at tænke på vaccinebenægterne. Deres og disse coronaignoranters sølvhatte klæder dem ikke 😉
    (Og så tager jeg hatten af for folk som Mette L’s søster. Der er nogen – mange – der har fortjent en medalje pga. deres kæmpe indsats under alt dette halløj.)

    • Jeg er på Facebook men bruger det ikke så meget. Jeg har ikke lyst til at lægge mit indlæg der. Både fordi jeg ikke helt orker at skulle diskutere med en masse som har alle mulige følelsesdrevne meninger om sagen, men mest fordi jeg ikke ønsker at mine børn, kolleger og venner skal stå på mål for mine holdninger. Der er min blog trods alt en smule mere “hemmelig”. Mit navn står ikke på bloggen, men det kræver næppe meget gravearbejde at finde frem til hvem jeg er. Det kan godt være at jeg er en kujon, men kun en tåbe frygter ikke Facebook, og på sundhedsområdet er det en ormerede uden lige.
      Men tak for opbakningen og kommentaren 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s