Surt indlæg (så er i advaret)

Livet som læge på coronaafsnittet har indtil videre været roligt. Der kommer patienter igennem, men ikke flere end vi indtil videre har kunnet håndtere i god ro og orden. Det bliver spændende om det fortsætte på samme måde under den gradvise oplukning af samfundet.

Det er en del af min jobbeskrivelse som læge at prøve at rumme de flestes bekymringer og spekulationer. Almindeligvis er jeg ret tålmodig. Mærkeligt nok har jeg virkelig svært ved at rumme den modstand som har rejst sig i visse grupper, mod at starte oplukningen med de mindste børn. Det er ikke fordi jeg tænker det ikke også kunne være gjort på alle mulige andre måder. Det kunne det sikkert, og det havde måske været lige så fint. Det ved vi i bedste fald om nogle måneder, men sikkert aldrig.

Det som fremkalder mine lidet charmerende sider som den fordømmende og den bedrevidende er udtalelser som “mit barn skal ikke stå i front” og “mit barn skal ikke være prøveklud”. Jeg forstår såmænd godt at man som forælder kan have de følelser, men hvis man ikke tror på de myndighedspersoner som har lagt planerne for genåbning, kan man jo tage et lille kig på tallene fra udlandet.

I medierne har det været meget omtalt at et amerikansk spædbarn som var konstateret inficeret med corona er dødt. Det er altid en ufattelig tragedie når børn dør, men det gør de desværre nu og da. I USA fødes mere en 3,5 million børn årligt. Hvis spædbørnsdødeligheden er ca 4 pr 1000 fødsler (og den er faktisk nok lidt højere) dør næsten 15000 børn årlig før de fylder et år. Et af dem havde så coronavirus. Om det var den tilgrundliggende dødsårsag ved vi ikke, men selv hvis det var, er det langt mere bemærkelsesværdigt at så få børn er døde, end at enkelte er.

Dertil kommer at det for mig at se går bedst med at inddæmme corona i totalitære stater. De er lykkedes med det. Måske fordi de ikke holder sig så meget tilbage for at afspærre hele områder uden alt for megen hensynstagen til befolkningens rettigheder. Sådan er det heldigvis ikke her, men hvis vi skal bedst muligt igennem det her er det tid at klappe hælene sammen og gøre hvad der bliver sagt.

Undskyld, undskyld, undskyld til hvem som måtte blive stødt, men der er noget som er større end den enkeltes bekymring og angst. Det er i orden at være uenig, det er i orden at være bange, men det er altså ikke i orden at piske en stemning op og opfordre andre til ikke at følge myndighedernes anbefalinger.

Min datters søde hest har intet med corona at gøre. Hun behøver stadig ikke at være bundet for at blive på gårdspladsen før og efter deres daglige ridetur. De har så dejligt et samarbejde de to.