Tænk hvis jeg kun er halvvejs?

Af grunde jeg ikke kender, har jeg aldrig forestillet mig at skulle blive særligt gammel. Måske fordi min mor døde ung. Måske fordi jeg ofte møder den alt for tidlige død på mit arbejde. Måske en lillebitte smule fordi jeg har en indre dramaqueen, som på en eller anden måde nemt kan se det fulde udtræk af sorg og store følelser, som livstruende sygdom også er, for mig. Jeg ved det ikke, men jeg har levet fint med det, og aldrig været bange eller bekymret.

Nu nærmer jeg mig den alder min mor havde da hun døde, og nu, for et par måneder siden slog en tanke ned i mig. Tænk hvis det ikke bliver sådan? Tænk hvis jeg kun er halvvejs og bliver en gammel kone på over firs. Sikke alt det jeg så kunne nå.

Heldigvis ved ingen hvad fremtiden bringer, eller hvor længe vi hver især har igen. Jeg glæder mig til resten af mit liv uanset hvor langt det så bliver. Jeg glæder mig til større børn, mere tid til mig selv og til hest, og mere stabilitet i mit arbejdsliv.

Smukke Ásta er klar til at blive redet til. Det bliver så spændende.

Om få uger er jeg speciallæge i hæmatologi. Det har jeg vist aldrig tvivlet på jeg ville nå, men jeg kan tydeligt huske da det føltes så langt ude i fremtiden at det nærmest var utopisk.

Yngste fyldte fem. Der blev ikke sparet på farverne i de hjemmekomponerede kager.

8 thoughts on “Tænk hvis jeg kun er halvvejs?

  1. Jeg ønsker for dig at du må blive en gammel vis kone, for med den viden og tilgang du har til dit fag allerede nu, så bliver du supervis 🙂
    Afholder man egentlig en ceremoni, når I bliver speciallæger?

    • Tak. Jeg håber mest at der bliver gode raske år efter slutningen på arbejdslivet. Det drømmer jeg om.
      Nej, der er ikke meget festivitas i det. Vi betaler Sundhedsstyrelsen et par tusind kroner for at ændre status i den elektroniske autorisationsdatabase. Vi får end ikke et stykke papir som bevis på ny autorisation længere.
      På min afdeling plejer det at blive nævnt på morgenkonferencen, og den nye læge giver typisk brød eller kage.

  2. Tillykke med din snarlige nye titel – og selvfølgelig bliver du gammel – du har formentlig nogle andre forudsætninger end din mor havde, og du ved selv bedre end nogen anden, hvor langt lægevidenskaben er kommet.
    Og jeg ved, hvor utroligt skønt det er at have nydt godt af den lægefaglige kunnen, således at jeg nu kan stornyde mit otium, så du kan roligt glæde dig til den tid, selv om der er længe til endnu.
    Jeg forstår dog godt dine tanker. Min bedste venindes mor døde som 33-årig fra tre børn under otte år. Da min veninde var først i trediverne, var hun lidt nervøs, men i dag er hun 65 og en af de sundeste kvinder jeg kender 🙂

    • Der er kommet bedre behandlingsmuligheder for rigtigt mange kræftformer de sidste 25 år, men desværre er bugspytkirtelkræft som min mor havde stadig en sygdom med virkeligt dårlig prognose. Efter jeg selv er blevet læge har jeg ofte tænkt at det var godt at der slet ikke fandtes et behandlingstilbud dengang. Min mor fik et par år efter diagnosen, og jeg er glad for at hun ikke skulle bruge dem på kemoterapi og bivirkninger.

  3. Tillykke med din kommende nye titel 🙂 Den slags bør da fejres, bare lidt. Måske lidt mere end at betale for den og give morgenbrød. Jeg er ikke selv god til fejringer, så min ph.d. var bare en god middag i Aarhus med familien, før manden og jeg tog toget hjem til Kbh. Men det var en fejring. Og min arbejdsplads holdt en lille inhouse reception, da vi var 3, der havde 25 års jubilæum (og 1, der havde 40 års jubilæum) i statens tjeneste.
    Og når du nu er nået til den nye titel, så ligger der garanteret mange, gode arbejdsår forude 🙂 Børnenen bliver større, og alting bliver nemmere. Så tag du bare hul på anden halvdel af dit liv ❤

    • Jeg tror også at vi finder ud af at fejre det lidt herhjemme. Eller måske skulle vi gå ud at spise. Vi skal bare have bestemt om det er den dag speciallægeuddannelsen er slut, eller den dag Sundhedsstyrelsen trykker på knappen, for det bliver nok ikke den samme pga ekspeditionstiden.

Skriv et svar til Mette L Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s