Sommerferie

Endelig, endelig er det sommerferie. Vi har længtes og trængt i flere måneder. Nu er vi her og skal ingenting.

Jeg nyder at vågne til lyden af store børn som har gang i en legoleg der strækker sig over flere dage. Vejret er ikke specielt strålende, men jeg er ligeglad. Vi har fri, og skal absolut ingenting. Vi har kaffe og nattøj og en plan om at læse så mange Silas-bøger som vi gider.


En dag tager vi måske til Legoland. Hvis det bliver varmt tager vi ind og leger i Kunstens springvand. Men hvis vi ikke gider noget af det bliver vi bare her, og det er faktisk det som gør mig allermest glad lige nu.

Reklamer