Blød vest til H

Det er længe siden jeg har fremvist strik. Der bliver ellers produceret nogenlunde stabilt, men det er ligesom ikke nået frem til bloggen.

Nu er jeg blevet færdig med den blødeste vest til lille H. Den er strikket i str. 4 år, så den skulle gerne kunne passe til vinter også.

Opskriften er fra bogen ‘Strik til børn, charme i hver en maske’ af Marte Helgetun

Den er strikket i Blackhill Cashsilk Once og vejer ialt 93 g. Jeg har brugt 37 g af den gule og 56 g af den blå.

Reklamer

Fødselsdagsmåned

April er fødselsdagsmåned hos os. Manden og de store store fylder alle år i løbet af 15 forårsdage. Vi har vænnet os til aldrig at planlægge andet i april, så weekenderne er ledige til al fejringen.

Den første i rækken er M, den ældste søn. Han blev syv, og der var Ninjagofast, med Ninjagoskattejagt og Ninjagokage. Han er skøn at fejre.

Planlægningsfasen var svær for ham. Han havde ideer, eller måske mest en følelse i sit hoved, men kunne ikke rigtigt få formidlet til os voksne hvordan det skulle være. Derfor kom invitationerne sent, og både den bedste ven fra skolen og yndlingsfætteren meldte afbud. Især det med vennen kostede mange tanker, men han havde alligevel en dejlig fest og var glad for det hele.

Det er altid presset den sidste aften før en fødselsdag i vores familie. Forældrene er travle og notorisk dårlige til at få noget forberedt i ordentlig tid, men jeg elsker at fejre min familie. Det er verdens sjoveste at planlægge og bage med de halvstore børn. Vores marcipanarbejde imponerer nok ikke nogen, men for dem som er inde i Ninjagouniverset bør det fremgå at det er Kais ansigt, samt en lille Cole og en lille Sensei Wu.

Sukkerstop

Et par af mine søskende, en nevø, en svigerinde, min lillesøsters svigermor og min svogers niece er sammen med mig igang med en pause fra sukkerholdige fødevarer. 

Vi har dannet gruppen “Alle os der ikke sukker” hvor vi uddeler gensidig opbakning med løs hånd. Dem som har lyst deler også deres vægt, og noterer de undtagelser vi hver især har lavet for os selv. Det er hyggeligt, relativt uforpligtende og nemmere end jeg troede.

For mig begyndte det fjorten dage før gruppen opstod. Jeg holdt et oplæg og skulle stå på en scene foran en større samling kolleger. Jeg havde det godt deroppe, og oplægget gik som det skulle, men da jeg efterfølgende så billeder af mig selv fyldte jeg alt for meget. Jeg gider ikke at blive ved med at være så tyk, og sukkeret virker som et oplagt sted at starte for mig. Det står for langt den største del af mit overskydende energiindtag, og det er et sted hvor det faktisk er muligt for mig at sætte ind.

Et større vægttab kræver formentlig også mere motion, men det er der hverken tid eller overskud til i mit pendlerliv, så jeg må plukke de lavesthængende frugter først.

Siden beslutningen blev taget er jeg blevet budt på kage eller slik hver eneste dag. Det har alligevel overrasket mig. Hvis ikke det var for sukkerstoppet havde jeg jo spist det uden at ofre det ret mange tanker. Nu har jeg i stedet takket nej, hvilket har været virkelig nemt. Vel har jeg da haft lyst, men faktisk ikke mere end jeg sagtens har kunnet styre.

Det eneste som er kompliceret er at sige nej til dem jeg elsker. Dem hvor sukkeret er koblet sammen med følelser, og f.eks et ønske om at glæde og forkæle mig.

I dag har B haft en dejlig dag i Aarhus sammen med sin moster og lillebitte niece. De havde bagt, og B syntes jeg skulle have den allerfineste af kagerne. Det er ret meget vigtigere, end en regel jeg har lavet for mig selv. Vi aftalte derfor at dele den muffin som var til mig i fire stykker, et til mig, og et til hver af børnene. De resterende fem fik resten af familien efter aftensmaden, mens jeg nød en kop kaffe.

Der er også lavet undtagelsesregler for hele tre datoer i april hvor de to ældste børn og min mand har fødselsdag. De dage tæller traditioner og følelser naturligvis mere end sukkerstop, men ellers nyder jeg mit sukkerfrie liv.