Begravelse – med livsglæden selv i hånden

I går fulgte jeg Limfjordens sydlige bred tværs over Jylland sammen med min store, lille dreng. Anledningen var den tristeste, nemlig en begravelse. Vi skulle sige farvel til min faster, og sammen med hendes efterladte mand, børn og børnebørn få skabt en mindeværdig sidste højtidelighed for et usædvanligt varmt og tilstedeværende menneske.

Det blev en god tur, trods den tunge anledning. Fordi det var en smuk ceremoni, som slog tydelig fast at hun var højt elsket og vil blive savnet, og fordi den nærmeste familie stod stærkt og smukt sammen midt i al den pludselige uventede døds gru.

For mig helt privat også fordi min ikke længere så lille søn var helt fantastisk.

Det var den første begravelse han deltog i mens han var stor nok til at forstå hvad det handler om. Vi talte meget om det i bilen. Om hvad der var sket, om hvordan begravelsen foregik og om at mange ville være kede af det og græde. Også dem som er tæt på ham; hans bedsteforældre, mostre og morbror, og jeg selv. Han var fattet, nynnede med på salmerne efter bedste evne, og sad så roligt i kirken som det overhovedet er muligt når man er fire år og fuld af både energi og videbegær.

Han kunne ikke være helt stille. Der var spørgsmål som måtte ud, også under præstens tale: “Mor, hvem er ham som hænger på væggen?” og “Mor, hvor er præstens nisse?” (?!), men det foregik med sænket stemme for han kunne både se og fornemme at det var tid til at sidde stille og tale dæmpet.

Jeg anede faktisk ikke at han er blevet så stor at han godt kan mærke hvornår han skal tage hensyn. Han virkede endda til at have besluttet sig for at være den som skulle trøste mig, så da tårerne trillede  i kirken lagde han stille sit lille hoved ind mod mit.

Dejlige, dejlige dreng.
IMG_9681

Advertisements

4 thoughts on “Begravelse – med livsglæden selv i hånden

  1. Laura, jeg bliver rørt over din dejlige drengs væremåde i kirken. Og du sammen med din mand har gjort ham til så skøn en dreng 🙂

    • Tak Lene, og ja, jeg tillod mig også at være lidt stolt af ham. Og lidt flov over at jeg nok går rundt og undervurderer ham til daglig.

  2. Kunne ikke være mere enig 🙂 Han var simpelthen fantastisk 🙂 Syntes det var smukt at opleve sammen med jer. selv om dagen også var meget trist. Det var livsbekræftende at se den søde dreng ❤

    • Det var også dejligt at være på tur med ham, selv i et så trist ærinde. Når det endelig skal være er det også godt at “lære” begravelser før det pludselig er nogen tæt på ham vi skal sige farvel til.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s