Kolbøtte

Min hverdag slog en kolbøtte i fredags. En lille en, for jeg er frisk igen og uden mén. Alle mine kære er sikre og uskadte, så jeg kan bare være taknemmelig over at være blevet undersøgt i tide, så jeg kunne repareres.

Migræne har jeg haft så længe jeg kan huske. Nogen gange har anfaldene taget længere end migræneanfald normalt gør, men det har jeg ikke tillagt særlig betydning. Der har også været andre små tegn, men det er først nu hvor jeg ved hvad der var galt at det hele giver samlet mening.

Det viser sig at jeg havde en cyste ca. midt i hjernen, i toppen af tredje ventrikel. Den har nok været der i mange år, og måske hele mit liv. Den har siddet der og er stille og roligt vokset. På et tidspunkt har den blokeret for afløbet af den væske som hjernen ligger i, men fordi det er gået så langsomt har vævet stille og roligt givet sig og symptomerne har været diskrete.

Nu var der så pludselig ikke mere plads, og jeg fik vedvarende voldsom hovedpine. Heldigvis fangede min læge at noget var galt, for jeg gjorde faktisk ikke rigtigt selv. Regnede bestemt med at det nok var spændinger eller andet i den stil. Min læge sendte mig til scanning og to timer efter den var lavet blev jeg ringet op og bedt om at møde på neurokirurgisk afdeling med det samme. Natten mellem fredag og lørdag blev jeg opereret, cysten blev punkteret og det blev igen muligt for væsken i mit hoved at cirkulere.

Weekenden har selvsagt været noget speciel. Jeg er fortsat indlagt på neurokirurgisk afdeling, men er i hastig bedring. Hvis alt går vel bliver jeg udskrevet i morgen. Hvor længe jeg skal være sygemeldt har jeg ingen ide om, men regner med at mærke efter hvornår energien er normaliseret.

Det er en skræmmende oplevelse at få konstateret en sygdom i hovedet som potentielt kunne have været farlig for mig, uden at jeg rigtigt har været bevidst om at den var der. Jeg er taknemmelig og glad, ikke mindst over at jeg vågnede efter operationen med alle kognitive og motoriske funktioner i behold.

Reklamer

3 thoughts on “Kolbøtte

  1. Kære Laura. Hvor er jeg dog taknemlig for at din læge fangede, at noget var galt. Godt at du er ovenpå igen, og det at du skriver et indlæg er måske det bedste bevis på at alt fungerer som det skal. God bedring til dig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s