Rideskolen

Vi har fostret en hestepige. Dem som kender moderen undrer sig nok ikke over det, men jeg er alligevel fascineret over styrken i hendes dedikation. Viljen og modet som gør at hun klør på, og klør på og klør på. Og lærer med lynets hast.

Jeg løber ved siden af, og havde forberedt mig på mindst en måned i rolig skridtgang, men hun begyndte på trav den første gang og har galopperet fra anden ridetime og hver gang siden. Hun er sågar faldet af uden at det på nogen måde tog pippet fra hende.

Vi har også mødt en rideskole som går til opgaven med engagement og lyst til at give deres glæde ved hestene videre til børnene. Det er markant anderledes end det jeg husker fra min egen tid som rideskole-elev. Dengang var det noget med at futte rundt og rundt i en lang række, mens ridelæreren stod i hjørnet af hallen og talte med nogle andre voksne.

Der er heldigvis sket meget, også med rideskolepædagogikken, og for lidt tid siden var der familiedag hvor forældre og søskende kunne kom med og deltage i pony-games i hold. Det var en stor oplevelse for B at se både mor, far og lillebror til hest, og få lov at vise sin rideskole frem.

Moderen på ponyen, mens B følges med sin søde ridelærer

Moderen på ponyen, mens B følges med sin søde ridelærer

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s