Villa Vest og Lønstruphus Badehotel

Min søster og jeg konstaterede i september at vi så hinanden for lidt. Det førte til en plan som skal sikre at vi finder plads i to tætpakkede hverdagsliv. Planen består af et system hvor vi både skal ses med familier, og alene vi to sammen. Indtil videre går det supergodt, og jeg får noget af den kontakt og forbundethed som jeg savnede.

Denne gang var vi igen kommet til at skulle noget vi to sammen. Vi var på Restaurant Villa Vest i Lønstrup og overnattede på Lønstruphus Badehotel. De har et tilbud med middag, overnatning og morgenmad. Til rørende 1198. Det var bestemt pengene værd. Værelset var enkelt, men pænt. Omgivelserne var balsam for sjælen og middagen var overraskende lækker og spændende.

Mit kamera blev desværre i tasken, så i må se på restaurantens hjemmeside for billeder af den fine udsigt. Det er som at spise direkte i vandkanten.

Siden jeg flyttede til Nordjylland for snart 6 år siden har jeg savnet den eksperimenterende gastronomi som jeg f.eks har mødt hos brdr. Koch, Malling og Schmidt og på Frederikshøj. Der er selvfølgelig masser af lækker og veltilberedt mad på nordjyske restauranter, men jeg har indtil nu ikke mødt nogen steder i denne landsdel som har turdet gå skridtet videre, forlade det velkendte og lege med gæsternes forventninger til ingredienser og præsentationer.

Det turde Villa Vest, og vi fik god og velsmagende, men også spændende og overraskende mad. Det er det jeg ønsker mig når jeg spiser ude. Desuden en god og passende vinmenu. Der blev plads til både klassiske smagskombinationer som fisk og asparges, mere vovede som hummer og blomkål og endelig den let outrerede, men meget vellykkede persillegranité med hvid chokolade. Jeg glæder mig allerede til at se hvad de finder på næste gang. Jeg tror T og jeg fortjener en lille tur derop. Hvis jeg er heldig kunne det blive for at fejre at jeg forhåbentligt får hoveduddannelse om godt en måneds tid.

Det bedste var selvfølgelig at være sammen med min søster. Det kan heldigvis stadig lade sig gøre at etablere følelsen af dyb samhørighed. Og det gør mig glad. tryg og taknemmelig.

Advertisements

2 thoughts on “Villa Vest og Lønstruphus Badehotel

  1. Hvor er det en god ide, I har fået søsat. Jeg vil rigtig gerne på Villa Vest, har hørt meget godt om det sted, men også hørt fra nogen, som var der til frokost, at de ikke blev mætte 8trods en høj pris). Så det er middagen, jeg vil gå efter 🙂

  2. Hej Lene.
    Det med for små portioner har jo længe klæbet til de lidt “finere” restauranter. Det har aldrig været et problem for mig. Tvært i mod måtte vi på Villa Vest lade halvdelen af hovedretten gå ud igen fordi vi ikke havde plads til en eneste bid mere. Men jeg kunne da godt forestille mig at det er en god ide at gå efter middagen, for med de fire retter vi betalte for, to appetizers og den lille for-dessert, så tror jeg selv den sultneste landmand ville være godt mæt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s