Du gør mig ked af det

Det er barsk kost at være mor til et velformuleret barn. Dagen har været uendelig og konfliktfyldt. Børnene hakkede på hinanden og jeg på dem. Nu sover de og jeg sidder her og græder lidt over at jeg ikke kan gøre det bedre.

Jeg elsker dem helt umådeligt, men alt for ofte længes jeg efter at de skal puttes i seng så jeg kan få fred. Og indtil da kommer jeg igen og igen til at forlange alt for meget af dem. Jeg gentager for mig selv “de er kun 3 og 5 år”, men alligevel koger jeg over af irritation når mælkeglasset vælter eller de mister fokus midt i en proces, så alting går i stå. Men de er jo så små, og dygtige og det meste af tiden gør de virkelig deres bedste for at leve op til vores krav og forventninger.

Hvorfor mon jeg så ikke har roen og overskuddet til at sige pyt og være tålmodig. Hvorfor kan jeg ikke altid rumme dem og lade dem hvile i visheden om at de er gode nok som de er. Det er de jo. Jeg er bare alt for utålmodig.

Lille, store B kæmper for at forstå og tilpasse sig. Hun siger undskyld når hun kan fornemme at jeg næsten ikke kan holde det ud, selv om hun jo ikke har gjort andet end at være et barn. Hun prøver at gøre mig glad og tilfreds, og det skærer mig i hjertet, for det er ikke hendes job.

I dag mistede jeg besindelsen på grund af en konflikt imellem børnene om en skammel. M gav sig selvfølgelig til at skrige, men B fik bare tårer i øjnene og sagde “du gør mig ked af det, mor”.

Det kommer jeg selvfølgelig nok til at gøre mange gange i de kommende år. Ligesom jeg kommer til at gøre hende vred og alt muligt andet. Jeg håber bare at det som lejrer sig i hende alligevel på magisk vis bliver tillid til verden og tro på sig selv.

Aldrig mere er for urealistisk et mål, men i morgen vil jeg ikke skælde ud.

Åh grønhed - kom tilbage til mig. Jeg kan snart ikke undvære dig længere

Åh grønhed – kom tilbage til mig. Jeg kan snart ikke undvære dig længere

Reklamer

5 thoughts on “Du gør mig ked af det

  1. Pingback: Det lykkedes | Lallibob

  2. Hvordan skal jeg dog få svaret på dette på den helt rigtige måde. Jeg er med på det hele. Jeg kender fornemmelsen af en uendelig weekenddag alene med børn, som man ikke rigtigt har overskud til at passe. Jeg kender det at piske sig selv med ikke at være god nok. Jeg er totalt enig i, at dine skønne børn fortjener en skæld ud fri tilværelse.
    Jeg synes det er godt, at du øver dig i ikke at skælde ud. Jeg synes bare også, du skulle øve dig i ikke at skælde dig selv ud.
    Fordi der er jo en grund til, at du skælder ud. Du er jo ikke utålmodig, men mega tålmodig. Når du længes efter, at de skal i seng, er det jo fordi du er træt, trænger til opladning, trænger til fred. ikke fordi der er et brist i din karakter, men fordi du har fået for lidt af det, du har brug for. Kuren mod at skælde dine børn ud er således i min optik: du skal have fri, du skal have kærlighed, chokolade, rødvin, lænestol og strikketøj.
    Hvis det ikke kan lade sig gøre, må det ihvertfald være på sin plads med tilgivelse.

    Også lige lidt om fremtidsudsigterne for B.
    Hun er udstyret med en mor og en far, som er i stand til i en meget stor del af tiden at sætte sig selv til side for at tage sig af hende. Jeg kan ikke helt forestille mig, hvordan hun ikke skulle få det ud af det liv, at hun får tillid til verden og tro på sig selv – og forøvrigt er det jo allerede sket.

    Velkommen i klubben med de gode nok mødre.
    Kærligst trur

    • Kære Trine
      Tak for din gode lange kommentar.
      På den ene side har du nok ret. Mine børns tilværelse er mest god og fuld af kærlighed. På den anden side tror jeg ikke altid helt på det. Jeg kan godt tænke sådan “Ha, det er bare fordi hun ikke ved hvor vildt det går for sig når vi er alene hjemme og ingen ser på.”
      Jeg har svært ved at forestille mig at andre forældre kan være lige så hidsige og uregerlige som jeg. På samme måde som jeg har svært ved at forestille mig at andre ikke er klogere, bedre organiserede og på alle måder mere ordentlige.
      Sådan er jeg skruet sammen. Jeg arbejder med det, ligesom jeg arbejder med det andet, men det er dybt forankret i mig.

  3. Kære Laura. Jeg synes Trines kommentar er rigtig god, og jeg kan sagtens genkende dine betragtninger, for vi lægger mest mærke til alt det gode ved andre og alt det knap så gode hos os selv. Men ved du hvad, mine børn siger de har haft en god barndom, og når jeg tænker på hvordan jeg af og til har skældt mig selv ud for min måde at være mor på, så er jeg glad for at de tænker sådan 🙂

    • Tak Lene. Jeg håber mine også kommer til at synes at det hele har været overvejende i orden. Når jeg tager de positive briller på tænker jeg at det også er godt nok at lære at der kan være følelsesudbrud, men at vi stadig er lige glade for hinanden bagefter.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s