Velsignet weekend

Det har været en weekend af allerhøjeste karat. Begge forældre har haft fri. Alle mand har været hjemme. Solen har skinnet uden afbrud og der har været tid og kærlighed ad libitum.

Den første tynde is studeres koncentreret

 

Sådan skal det være. Sådan vil jeg gerne have mit liv lige nu. Tid til det nære og enkle.

Det er en kæmpemæssig udfordring at få det til at ske, samtidig med at jeg har valgt at være læge. Det er ikke meningen at læger skal have hang til kun 37 timer per uge. Det er meningen at vi skal læse og forske, stile og stræbe også når vi har fri.

Jeg vil ikke. Der ligger en artikel på mit bord som jeg skulle skrive noget til. Den slags er der ikke mulighed for i min arbejdstid. Derfor har jeg prøvet at få det skrevet de sidste mange fridage, samt nogle aftener efter børnene er lagt i seng. Det kan bare ikke lade sig gøre. Jeg får næsten kvalme når jeg sætter mig ved computeren. Jeg leverer mine 37 timer (og en hel del overarbejde) på afdelingen, men jeg kan simpelthen ikke lade arbejdet være med i min fritid også. Den er for hellig.

Vi lever lige her midt i den skønneste natur, børnene er små og jeg er efter mange års uro endelig her hvor jeg skal være. Intet er vigtigere end det, heller ikke min karriere.

Det får muligvis konsekvenser, for der bliver næppe en hæmatologisk hoveduddannelse hvis ikke jeg præsterer mindst en publikation. Så må det være sådan, for min tid er for dyrebar til at spilde på pligtforskning. B og M er fantastiske og jeg vil nyde dem og vores landliv nu og her. Der skal nok komme både en phd og en stabel publikationer fra min hånd, men det bliver ikke lige nu. Det bliver når lysten er der, og driften er ægte og kommer indefra.

Så undskyld alle I som tror på mig. Alle som har støttet mig og gerne ser mig drive det vidt. Jeg kommer til at skuffe jer, for min primære ambition er et helt andet sted. Jeg er en ret god læge. Det ved jeg godt. Jeg bliver bare nødt til at indrømme at videnskaben i det ikke tænder mig specielt. Jeg elsker arbejdet med patienterne. Der er ikke meget jeg ikke kan tale om og rumme i mit professionelle daglige virke, jeg er bare uheldigvis ret ligeglad med molekylære mekanismer. Så undskyld, undskyld, undskyld. Jeg er beæret over al den opmærksomhed og hjælp jeg har fået, men jeg bliver lige lidt på det stade hvor jeg er nu. Jeres ambitioner og håb er spildt på mig, for jeg er mindst lige så meget mor og gårdejer, som jeg er læge.

Reklamer

One thought on “Velsignet weekend

  1. Pingback: Karrierevejledning « Lallibob

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s