Trut

Det er min søster.

På impact-skalaen ligger hun lige efter T og børnene. Hun er ikke dagligt til stede i mit liv nu. Til gengæld har hun været der altid.

29. november skal vi i spa. Det er simpelthen ikke godt nok. Spa er sikkert fint, men 29. november!?!

Det var den første mulige dato, og der er to måneder til. Vi taler om et af de mennesker som allermest har gjort mig til den jeg er. Som i min optik burde sidde i mit køkken (eller jeg i hendes) mindst en gang ugentligt og snakke og snakke og snakke. Som jeg gerne ville være løbende opdateret omkring. Og spejle mig i, og lade mig provokere af, som det altid har været.

Sådan er det bare slet ikke. End ikke i nærheden. Engang betragtede jeg os som to alen af et stykke. Lige nu føler jeg knapt vi kender hinanden.

Jeg traf et radikalt valg ved at lade min familie slå rod i Nordjylland. Det kan ikke gøres om. Det er ikke overraskende at det koster nogle nære relationer. At smutte forbi hos mine søskende og gamle venner holdt op med at være en mulighed. Alligevel havde jeg ikke set den her komme. Jeg troede at lige præcis det bånd var ubrydeligt. Usvækkeligt endda.

Der er ikke stort drama. Intet brud. Bare en hverdag som kom og tog os. Og tog os til hver sin by i hvert sit liv. Geografi er ikke den eneste synder. Forskellige liv med forskellige ægtemænd, venner og karrierer giver hen ad vejen forskellige værdier og prioriteringer.

Men jeg savner. Lige nu savner jeg meget. Og drømmer om at finde en vej tilbage. Vel vidende at lige præcis det er umuligt. Tilbage kan man ikke gå, for det der var findes ikke længere. Måske frem mod noget nyt. Det håber jeg, for det mangler. Meget.

Engang blev hun kaldt ko-øje. Hun har det samme blide brune blik 🙂

Reklamer

4 thoughts on “Trut

  1. Jeg håber at i finder en melodi sammen igen, jeg tror på at det kan lade sig gøre. Jeg er ved at genetablere det nære forhold til min søster igen. Efter en hård periode med sygdom og død havde jeg brug for at trække mig, det var svært for min søster. Nu har jeg overskuddet til at vi nærmer os hinanden igen. Søstre bliver vi ved med at være og vi har en fælles historie, det har I også, så I skal nok finde en fælles melodi. God mandag til dig 🙂

    • Kære Lene.
      Tak for din kommentar.
      Jeg tror også at vi finder melodien, men det er over de seneste måneder gået op for mig at jeg mangler den nære selvfølgelige kontakt, som vi engang har haft. Den var så selvfølgelig at jeg lidt har glemt at den som alle andre relationer skal plejes for at være stærk.
      Søskendeforhold har bakker og dale, tider med tæt kontakt og tider med opmærksomheden vendt i andre retninger. Sådan lyder det også til at det er mellem din søster og dig.
      Laura

  2. Pingback: År 1 med nye traditioner « Lallibob

  3. Pingback: Villa Vest og Lønstruphus Badehotel | Lallibob

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s