Det blev en Freja

Se hvor sød og fin

Hun er en galloway-ko og bor nu på vores mark, hvor hun mæsker sig i det høje græs. Hun har taget flytningen med ophøjet ro, og virker ikke specielt stresset over de nye omgivelser eller over at hun mangler sin flok. Der kommer en artsfælle snart. Det er en kvie som bare lige først har en aftale hos tyren.

Freja er sortbæltet galloway, men som det ses på billedet når hendes bælte ikke hele vejen rundt om kroppen. Det gør hende mindre egnet til udstilling, men det betyder ikke så meget for os. Til gengæld var hun lidt billigere, og på den måde fik vi mulighed for at få kalv allerede i år. Hun har nemlig en i maven med en sortbæltet tyr. Hendes kalv fra sidste år var fuldbæltet og er solgt til avl, så arvematerialet skulle være i orden.

Det bliver sjovt at lære hende mere at kende, og det er skønt endelig at have eget dyr på marken. Jeg håber hun og kvien bliver de første i en lille stabil besætning. Kommer der en tyrekalv, bliver den til fryseren, men hvis vi får en kviekalv kan den lægges til, og så har vi allerede tre.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s