Præmie med meget mere

Tulipaner & Tomater afholdt for nyligt den hårde og udfordrende 10-posers turnering. Det var skægt. Ikke mindst fordi jeg vandt den her:

Den bor mit strikketøj nu i.

Hanne fra T & T deltog i det store garnkalas i Gug i den forgangne weekend. Med en pose at afhente havde jeg alletiders undskyldning for at besøge det Wellerske garnparadis, så børnene og jeg drog på tur med christianiacyklen. Det var en stor succes. Mest faktisk fordi det var så hyggeligt, for jeg købte kun lidt garn. Det store scoop var alle de venlige damer som gerne ville snakke med B og M, og især skålen med chokolade på disken.

T & T sælger håndlavede unikatasker som jeg ofte har beundret på web-shoppen. Nu fik jeg lejlighed til at se dem tæt på, og det resulterede i at denne fulgte med mig hjem.

Jeg glæder mig til at hive mac’en op af den næste gang jeg er til møde. Det bliver meget sejere end den gamle rygsæk. Er du på udkig efter en taske lidt ud over det sædvanlige skulle du virkelig tjekke T & T ud. Hanne laver fede ting, og nu hvor jeg har haft det i hånden kan jeg sige at det er ligeså lækkert og gedigent som det ser ud til.

Lidt garn blev det som sagt til. Kenneths uld-bomuld blanding er skøn og blød, og det her skal omsættes til en gave, så ikke mere om det foreløbigt.

Jeg købte også nogle nøgler angora i fine klare farver, men de er allerede foræret væk, så de kan desværre ikke vises frem.

Reklamer

2 thoughts on “Præmie med meget mere

  1. Hvad er en 10-posers turnering. Der er ikke nogen tvivl om at når det kommer til garn og strikning føles det nogen gange som om du ikke helt taler det samme sprog som jeg gør 🙂

    • En 10-posers-turnering er en konkurrence, inspireret af skihoppernes 10-bakkers-turnering, hvor man skulle gætte hvilke 10 lande broderierne på poserne refererede til. Det havde ikke så meget med strikning at gøre, og var nok mest en undskyldning for en lille sommerspøg.
      Jeg har det nok lidt på samme måde når du redegør for hvorfor Java (eller nogen af de andre) er særligt lækre programmeringssprog!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s