Tøser

B kom hjem fra børnehaven i et lidt særpræget outfit i dag. Det sæt hun kom afsted i i morges, og oven på det diverse skiftetøj fra hendes børnehavebeholdning. Da jeg spurgte hende hvorfor forklarede hun at hun gerne ville være med i to andre pigers leg. Da hun spurgte dem havde de sagt at hun ikke var fin nok, hvorefter hun så havde forsøgt sig med andet tøj. Om det hjalp meldte historien ikke noget om.

At nogen afviser at lege med hende har jeg ingen problemer med. Sådan må det nødvendigvis være for alle børn, men det skærer mig lidt i hjertet at de fortæller hende at det afhænger af hvordan hun ser ud. Jeg ved godt at de venner som er værd at samle på vælger hende fordi hun er sød og sjov og fuld af fantasi, men det er alligevel ærgeligt at påklædning som social adgangsbillet skal introduceres allerede i børnehaven.

B er ikke pyntesyg. Hun vælger det tøj som er behageligt at have på og godt at lege i. Sådan synes jeg at det skal være for små børn, men jeg kan da godt se at de fleste andre piger er væsentligt mere pyntede end hende. Om de vælger det selv, eller bliver klædt ud af deres forældre ved jeg ikke, men jeg ved at hvis jeg finder strømpebukser og kjole frem i stedet for de bløde bukser bliver det afvist når hun skal klæde sig på. Der skal helst ikke være noget som strammer nogen steder.

Hun behøver ikke være elsket af alle, men hvis der er nogen som prøver på at bilde hende ind at hun ikke er helt perfekt som hun er, så kommer jeg altså efter dem!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s