Long time, no blogging

Lysende følfod

Lysende følfod

Bloggen har været stille alt for længe. Så er det så svært at få skrevet. Mindst en blogpost var et af målene for påskeferien, men først i dag har jeg altså fundet roen. Det er i min påskeferies allersidste timer, for i morgen begynder jeg på arbejde igen.

Påsken blev udvidet med et par dages restferie. De er brugt på allerbedste vis med at fejre mindstemandens 2 års fødselsdag. Det har været så sjovt og dejligt. Han har nydt det hele. At få boller og saftevand, at være den alle kiggede på mens de sang, at have frugtspyd med i vuggestuen og at få gaver. Han har fået en trillebør, og den er et kæmpe hit. Faktisk så meget at han gerne ville have haft den med i seng…

2 års fødselsdag er ren lykke. Han er endnu ikke stor nok til at have forventninger og risiko for at blive skuffet. Han soler sig bare i al opmærksomheden, og dømmer ikke det ene mere værd end det andet. Flagene i stuen, prinsesssekronen (!) fra storesøsteren og livretterne til aftensmaden. Det hele er til for ham og jeg tror ikke at han ønskede sig noget  af det den mindste smule anderledes.

Det var heldigt at påskeferien var ekstra lang for mig, for det er først i dag at roen for alvor er faldet på mig. Det er ikke så nemt at finde plads og ro til feriefølelsen, når hele familien er herhjemme og har forskellige ønsker og forventninger. De voksne drømmer om at få projekter gjort færdige og ting fra hånden i hus og have, og børnene vil gerne have alt det nærvær som kan være svært at nå til hverdag. Vi nåede meget af både det ene og det andet, og i dag fik jeg så også fire timer helt for mig selv. Det var fantastisk, så nu er jeg endelig klar til hverdag igen.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s