Det rigtige liv

Så gik der halvanden måned uden et eneste ord på bloggen. Det blev travlt, der var jul og der var nytår og alt var godt. Tiden løber med mig, men tiden er også hverdagen og virkeligheden, så det er i grunden helt som det skal være.

Jeg nyder livet i det store hus på landet. At være midt i naturen i samme øjeblik jeg træder ud af min hoveddør. At kunne gå over vejen og hen ad grusvejen og lige med et være i skoven. Det bedste af det hele er at det bliver min skov. Når der er gået nogle måneder eller år vil jeg kende hver en sti, og når børnene er voksne vil det være deres barndoms skov. Det er fuldstændig fantastisk.

Før flytningen var der mange bekymringer med temaet “hvad nu hvis det ikke hjælper”. Jeg kunne ikke vide med sikkerhed at hus på landet ville gøre mig mere lykkelig. At det ville fjerne følelsen af at jeg var fanget på det forkerte sted. Jeg havde en klar fornemmelse af at det var sådan det forholdt sig, men jeg kunne ikke vide det. Jeg frygtede at det intet ville ændre. At jeg bare ville vågne op et andet sted og ikke være helt tilfreds.

Sådan er det overhovedet ikke. Det er vildt besværligt at bo i et kæmpe hus som vi ikke rigtigt har haft tid til at indrette. Her er lidt koldt, for olien i tanken skal helst slå til indtil jordvarmeanlægget er færdigt. Det er kun en begrænset del af mine ejendele som jeg helt har styr på hvor er. Eller jeg ved godt at de er i værelset. Bare ikke lige i hvilken kasse. Alligevel er jeg mere tilfreds med mit liv end jeg har været i årevis.

Jobbet er godt. Børnene er glade. Vi har fundet vores sted og her skal vi være. Det er slut med at vente. Livet er igang. Det rigtige liv.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s