1st International Seminar of the European Palliative Care Research Centre and the EAPC Research Network

Seminaret med den meget lange titel var jeg en del af i sidste uge. Det var fedt. Jeg sad der i Rigshospitalets store auditorium og følte at jeg endelig var på vej i den rigtige retning med min karriere. Det var lige før jeg fik tårer i øjnene da jeg pludselig så at det kan lade sig gøre. Det er ikke mange, men der findes mennesker som har viet deres professionelle liv til det her og de vil gerne hjælpe nye på vej.

Den nuværende palliationsansvarlige overlæge på min afdeling var også med, og han har et bredt netværk både her i landet og rundt omkring i Europa. Jeg blev præsenteret for mange, hvoraf især hende som er medansvarlig for det nyopstartede Phd-program indenfor palliation var interessant for mig. Jeg fik så meget blod på tanden, og synes pludselig at tanken om at lave en Phd virker helt realistisk.

Blandt meget andet fik vi præsenteret et norsk projekt omhandlende kakeksi. Kakeksi betegner den afmagring som ses hos især cancerpatienter i slutfasen af deres sygdom. Kakeksien optræder når patienten ikke længere kan indtage tilstrækkeligt næring til at tilfredsstille kroppens behov. Det skyldes både at indtaget falder på grund af kvalme og madlede, og at behovet kan stige på grund af aktivering af kroppens forsvarsmekanismer som led i sygdommen.

Grundtanken i forskningen på dette område er at hvis vi kan finde måder at bekæmpe kakeksien, kan vi måske bedre livskvaliteten, bremse sygdomsprogressionen og dæmpe nogen af bivirkningerne til den behandling patienterne modtager. Det norske projekt som vi hørte om ved seminaret handlede om lungecancerpatienter, og kan ikke uden videre flyttes til det hæmatologiske område, men ideerne bag kan sagtens bruges i den patientgruppe jeg nu beskæftiger mig med.

Paradoksalt nok kommer palliation meget ofte til at handle om smertebehandling, selv om undersøgelser faktisk viser at kræftpatienter angiver både træthed og kvalme som større problemer end smerter. Smerter er ikke så fremtrædende et symptom hos mange af de hæmatologiske patienter, så for mig ville det være meget givende at arbejde med en anden side af palliationen.

Jeg er i hvert fald på vej, og selv om det nu er en uge siden er jeg stadig helt høj af oplevelsen…

Reklamer

4 thoughts on “1st International Seminar of the European Palliative Care Research Centre and the EAPC Research Network

  1. Det er så dejligt, når tingene falder på plads, og man kan se sig selv midt i en udvikling både for sig selv men også til gavn for andre. Held og lykke med det 🙂
    Ja palliativ er nærmest blevet identisk med smertelindring, så det er spændende at høre om de andre aspekter også.

    • I virkeligheden tror jeg at sygeplejersker er bedre til at tænke mere holistisk på palliation, hvor læger nok har været meget fokuserede på den farmakologiske del af smertebehandlingen. På et område hvor succeskriteriet må være så værdig og harmonisk en afsked med livet som muligt, er der bare meget andet end smerter som vi må lære at forholde os til.

  2. Hvor lyder det fantastisk.
    Vi har tit talt om i forhold til mig, at man ikke kan få det man virkeligt gerne vil og skal her i livet til at gå væk, selvom man prøver. Det gælder så åbentbart også for dig.
    Jeg er glad for at du går på din sti.

    • Det er jeg også. Jeg ser den mere tydeligt nu, hvor jeg har fundet den. Det bliver ikke nemt, for der er meget som skal opfindes helt forfra, og det er ikke et emne som har specielt høj status, men jeg tror det bliver vildt godt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s