Vi har været på tur til Lindholm Høje i dag. Vi havde set en plakat på biblioteket som annoncerede islandshestedag. Det lød som en oplagt søndagsudflugt for børnene og mig, imens T passede sin vagt.
Arrangementet var måske nok lidt mere skrabet end jeg havde forestillet mig, men det gjorde ikke spor, for turen var skøn og hvilken forskel gør det i virkeligheden om man ser 20 eller 50 heste. Ingen for børnene i hvert fald. M var svær at styre, for han er ikke gammel nok til at udvise passende respekt for de store dyr, og vil så gerne fodre dem med græs han selv har plukket. Hestene og deres mennesker var alle meget venlige, men jeg frygtede alligevel hele tiden for hans små fingre.
B havde en drøm om at vi skulle sidde på tæppet og nyde de medbragte mad. Det blev ikke helt sådan, fordi moren hele tiden skulle storke efter lillebroren, men vi havde alle en dejlig dag i det smukke solskin.
Oppe i cyklens lad er der styr på dem
Det er lidt længe siden jeg har fået skrevet noget på bloggen. Hverdagen, arbejdet og alle husplanerne fylder. Vi glæder os for vildt til at flytte 1. november, men jeg har det også lidt som om jeg giver mig i kast med noget jeg ikke ved hvad er. Det bliver anderledes, det bliver helt sikkert fedt og det bliver nok også nogen gange besværligt og hårdt, men mere konkret hvordan vores dage kommer til at forme sig aner vi ikke.
På den anden side kan det jo ikke rigtigt gå galt. Vi har hinanden, verdens sødeste børn og nu også en smuk plet at bo på. Der er vel ikke så meget at bekymre sig over.
Voksen 4.0 
Det lyder dejligt med søndagstur. Jeg forstår virkelig B. Jeg vil også bare gerne sidde stille på tæppet og spise sammen alle sammen. Det er bare så svært at få det til at ske.
Det er rigtigt svært. Også for B at forstå at det ikke bliver som vi havde aftalt og forestillet os. Heldigvis kan man komme langt med diplomati og kompromiser. Jeg er så bange for at komme til at give hende “storesøster-syndrom” så hun tror hun kun får ros og anerkendelse for at mægle og give sig. Jeg husker mig selv på at M også nogengange må være den der ikke får det helt som han vil. På turen blev løsningen at placere ham lidt oppe i cyklen med en bolle så han ikke kunne stikke af, mens B og mig hyggede på tæppet. Det var en fin løsning for alle.
Dejligt at høre fra dig, faktisk gik jeg forleden dag og tænkte på om nu jeres hushandel var gået i orden 🙂
Sådan en dag ud i det fri er skønt for børn og voksne, og det er ofte vi voksne som tænker store arrangementer, hvorimod børnene bare nyder det.
Og dit forrige indlæg fik jeg aldrig kommenteret på, men jeg kan i den grad genkende hvordan fridag pludselig kommer til at betyde noget andet enddengang vi var frie som fuglene 🙂
Hej Lene.
Tak for kommentar. Det er dejligt du hænger på endnu, selv om min aktivitet er noget svingende.
Man skal virkelig huske at dyrke de helt simple aktiviteter med små børn. Vi har ofte været på “kaste-sten-i-sø-ture”. Det hitter hver gang.
Jeres kartoffelopgravningsarrangement for skolebørnene lød fantastisk. Jeg er sikker på de har fået en stor oplevelse med sig hjem.