Tilbage i hvidt

Jeg er tilbage i kitlen. På ny indlemmet i det hvide broderskab. Atter igang med en hverdag fuld af vagtplaner, konferencer og hyler i lommen. Det er sært, men mest godt indtil videre. Jeg glider nemmere ind i rollen og alle måderne på en sygehusafdeling end jeg havde regnet med, og jeg er blevet taget supergodt imod.

Det er fagligt meget udfordrende, og jeg skal nok nå at blive rigtigt svedt mange, mange gange, men det er spændende, og jeg kan allerede mærke at der er sket meget med mit overblik siden jeg var på afdelingen sidst. Det kan godt være at jeg lige nu ikke kan huske specielt meget af hæmatologien, men jeg er blevet meget bedre til at spørge, til at bevare roen og til at sige hvad jeg mener.

Afdelingens krav og forventninger er selvfølgelig også meget anderledes, for sidst jeg var der var det som turnuslæge og der var sigtet først og fremmest at øve basal lægegerning. Nu er jeg (formelt set) igang med en specialistuddannelse, og selv om den knap nok er startet endnu kan jeg mærke at fokus er flyttet. Det betyder også at der bliver brugt mere energi på min individuelle uddannelsesplan. Min gamle drøm er sub-specialisering indenfor det palliative område og det er afdelingen heldigvis meget indstillede på at støtte op omkring. Selv om det er stadig er aldeles på idestadiet og jeg slet ikke ved om jeg skal blive i hæmatologien har vi allerede talt både om phd og masteruddannelse. Det er svært at forholde sig til lige nu, hvor jeg endnu ikke har fundet et ledigt skab i garderoben, men også bekræftende og rart fordi det signalerer at afdelingen er interesserede i at satse på mig og min uddannelse.

B har fået forlænget sin sommerferie lidt og er på tur med bedstefar, moster, morbror, fætre og kusine. Det forlyder at hun har det supergodt. Vi savner hende, men nyder også den smule mere luft det giver kun at have et barn lige her mens jeg starter nyt arbejde. I morgen kommer hun hjem igen. Sikkert fyldt op af gode oplevelser og nye ideer.

Reklamer

3 thoughts on “Tilbage i hvidt

  1. Det bekræftes at B og hendes fætre og en enkelt kusine profiterer af at være af sted med gode, nære voksne. Som bedstefar er det noget særligt at være sammen med børnebørnene på den måde. De kommer ind på hinanden, og når nu forældrene ikke er der, så må de jo knytte sig til de voksne der er ved hånden.Og det gør de så.

  2. Held og lykke med dit nye job. Det palliative område må være spændende at fordybe sig i, og så kan det også bruges,hvis du en dag skifter mening og går ud i praksis igen 🙂

    • Tak, Lene.
      Palliation tror jeg kan bruges næsten uanset hvilken slags læge jeg ender med at vælge, og jeg holder meget af det humanistiske islæt det giver i en hverdag med meget fokus på statistik og evidens.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s