Tilbage til hverdagen

Så er ferien forbi. T er på arbejde og børnene i institution. Om et øjeblik går jeg i gang med faglitteraturen, for jeg starter nyt job på mandag og skal liiiige have læst lidt op på hæmatologien.

Vi har haft en dejlig ferie. Først en uge i sommerhus med svigerfamilien, derefter 5 dage i svigerforældrenes hus mens de var på ferie, og endelig nogle dage på Fyn. Det er rigtigt fint for os at holde ferie i Danmark med mulighed for løbende tilpasning af planerne. Børnene har nydt det lave tempo og har leget rigtigt godt med hinanden. De har også haft meget glæde af at vi har tilbragt det meste af ferien med familie og gode venner, så der hele tiden har været en masse voksne at lege og snakke med.

B har sovet godt og er faldet i søvn uden problemer hele ferien. Det ændrede sig desværre i går. Pludselig lå hun igen og klynkede og kunne ikke falde til ro. Hun var bange for tigre og tyve, men mon ikke det i virkeligheden var børnehavestarten som spøgte hos hende.

Heldigvis har jeg denne uge hvor jeg skal forberede mig på det nye job. Det betyder at vi ikke behøver at komme så tidligt op og de kan få rolige morgener og kortere dage. Afleveringen i morges gik faktisk over al forventning. Jeg havde frygtet stort drama, men så galt gik det heldigvis ikke. M løb glad ind i vuggestuen og gik i gang med at lege, og B var mut, men ikke helt ulykkelig da vi vinkede farvel.  De er sikkert dødtrætte i eftermiddag, men det kan normalt klares med kærlig omsorg og rigelige Peter Pedal film.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s