Snobberi?

Jeg er tilbage på job, og det går i grunden fint. Ikke blot kan jeg faktisk finde ud af det igen, jeg hygger mig også meget godt med det. De første dage var kaotiske og jeg syntes ikke at jeg kunne huske noget som helst, men så kom det lige så stille tilbage og nu kører det.

Jeg har søgt en introduktionsstilling i hæmatologi. I løbet af min barsel blev jeg mere og mere sikker på at jeg alligevel ikke skulle være praktiserende læge. Jeg syntes på en eller anden måde ikke at det var nok. Nu er jeg voldsomt i tvivl igen. Jeg kan ikke længere helt sætte fingeren på hvorfor det ikke er nok. Der er børneundersøgelser og kørekortsattester, og de er ret kedelige, men der er på den anden side rutineopgaver i alle jobs.

Det der plager mig er at jeg ikke helt kan gøre mig fri for mistanken om at jeg fravælger almen praksis fordi jeg ikke synes at det er “sejt” nok. At jeg er påvirket af den blandt læger ret almindelige fordom at praktiserende læger er mindre dygtige og ambitiøse end andre læger.

Jeg er en del gange blevet beskyldt for snobberi i andre sammenhænge, og nu ved jeg ikke helt om det er sådan noget som er på spil igen? Er jeg igang med at fravælge noget som falder mig let og naturligt, bare for at få en mere fancy titel? Jeg ved det ærligt talt ikke, men jeg håber inderligt at de næste måneder på en eller anden måde bringer afklaring, for jeg glæder mig sådan til en dag at vide hvad jeg skal.

Reklamer

One thought on “Snobberi?

  1. Vil bare sige at det der forstår jeg virkelig godt. Det er så svært og langsommeligt at finde ud, hvilke af de impulser der er, der er de sunde at gå efter og hvilke der bare er der for at narre en til at søge en eller anden form for begær efter et eller andet.

    Søs

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s