En fase er ovre

B’s dagplejetid er forbi. I morgen starter hun i børnehave og vi har sagt farvel til vores dagplejer D. D har spillet en stor rolle i vores liv. Vi har set hende hver eneste dag, og hun er fuldt med på B’s vej fra baby til stor og selvhjulpen. Det er næsten som om hun er en del af familien.

D har været fantastisk at samarbejde med. Hun er en garvet dagplejer, og hun har så imponerende meget overskud. B har fået masser af kærlighed, hun har lært alverdens ting og hun har indgået i sin første langvarige relation med nogen uden for familien. Hun kommer sikkert ikke til at kunne huske sine dagplejevenner så længe, men det har alligevel været en vigtig første erfaring med at være en del af en gruppe og positionere sig forskelligt i den efterhånden som man tilegner sig flere og flere færdigheder.

Derfor er det også rigtigt vemodigt at sige farvel. Til D og til B’s babytid. Nu skal hun gå i børnehave, have madpakke med og selv klare meget mere i hverdagen. Det bliver spændende, og hun er klar til det, men det er også en udfordring så stor at der næsten ikke kan være andet i hendes lille hoved lige nu. Vi taler om det hver dag, og hun skal have forsikringer om at far bliver derhenne sammen med hende de første dage og at der hele tiden er voksne som passer hende og de andre børn.

Selv om det næsten er lidt for spændende glæder vi os også allesammen. Forældrene ikke mindst til at begge børn kan afleveres samme sted. B især til en legeplads med flere legehuse og gynger. Og til de små toiletter. Dem har vi kigget på mange gange når hun har været med henne at hente M.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s