Søskende

Jeg er rig på søskende. Der er alle varianter, og mange aldre. Jeg synes at det er en gave. De bliver ved med at overraske, og selv om vi i mange år var hinandens allernærmeste familie er der hele tiden nogen som udvikler sig i nye uventede retninger når jeg vender ryggen til et øjeblik.

Vi var hinandens nærmeste familie, skriver jeg, for vi er det ikke længere. Vi er blevet voksne og nogen af os har nye familier. Nu er min mand og mine børn min nærmeste familie.

Mine søskende var mit fundament, og det er de på en måde stadig. De var den alen jeg målte mig selv efter, og den kontekst jeg mente at skulle forståes i. Sådan er det ikke længere. Jeg er ikke længere dem, og de er ikke mig. Vi er mere individder med en fælles historie, og mindre klan.

Det er ikke et tab for mig. Snarere tvært imod. De er der jo stadig, og jeg synes at det er top-spændende hvor de allesammen bevæger sig hen. Ved at grundlægge en ny familie har jeg valgt at blive en del af et værdifællesskab hvor halvdelen af inputtet kommer fra en som jeg ikke har fælles barndom med. Det flytter selvfølgelig også en hel masse på mig. T og jeg træffer de valg som er rigtige for vores nye familie, og selv om de gamle familiers aftryk er tydeligt i os begge, træder det gamle i baggrunden for det nye. Med mine søskende sker selvfølgelig noget tilsvarende. På den måde bliver vi en broget flok som årene går.

Fundamentet er solidt, så vi skal nok holde ved, selv om sammenhængskraften bliver lidt mindre, når den ubetingede loyalitet pludselig er flyttet ind i nye familier og parforhold.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s