Hvad er meningen med dig?

Sådan spurgte min søster for et par måneder siden. Hun mente noget i retning af: Hvilke ord kan beskrive et gennemgående tema i det du gør og vil. Hun svarede selv; “at formidle”, min bror som var til stede sagde; “at få ting til at virke”, og min svoger havde sagt; “at få ting til at ske”.

Jeg kunne ikke svare, og det var jeg flov over. Jeg ved ikke helt hvorfor, men det var jeg. Som om jeg blev taget i manglende indsigt og udstillede en eller anden overfladiskhed. Jeg endte med at sige et eller andet der gik på omsorg, som jo er en ret central del af mit fag. Det var ikke direkte forkert, men det var heller ikke kernen i mit virke, og først og fremmest er det ikke kernen i mig. Nu har jeg tænkt over det i et par måneder. Både hvorfor spørgsmålet gjorde mig utilpas, og hvad et rigtigere svar kunne have været.

Det første ved jeg ikke helt, men det var nok bare noget med at jeg i situationen ikke følte at jeg slog til og kunne kvalificere mig til at deltage i samtalen, fordi jeg netop ikke var bevidst om det.

Svaret tror jeg derimod at jeg nu er kommet tættere på. Meningen med mig er opfyldelse af ambitioner. Ikke nogen bestemte, men alle mulige. Jeg har hørt at mange vokser fra drømmen om Nobelpriser og olympiske medaljer, men det er altså ikke sket for mig. Min realitetssans er i orden, så jeg ved godt at lige netop de to ting opnår jeg næppe, men det ændrer ikke på at stræben efter noget stort er det brændstof der driver mig.

Ved du hvad meningen er med dig?

 

Advertisements

2 thoughts on “Hvad er meningen med dig?

  1. Måske er meningen med dig at være min overspringshandling under eksamen 🙂 det var i hvert fald hyggeligt lige at finde din side her, og så læse lidt om dine mange tanker. Dette sidste indlæg hjalp i hvert fald mig til en afklaring om at meningen med mig IKKE er at skrive denne her eksamen (og det er godt at have i baghovedet).

    • Hej Anne.
      Velkommen på min side. Overspringshandlinger skal til, og sådan en vil jeg gerne være. Eksamen er forhåbentligt ikke meningen med nogen. Spørgsmålet er så bare om det man opnår ved at stå det igennem er tilstrækkelig interessant til at gøre det. Oftest er det heldigvis.
      Held og lykke og fortsat god arbejdslyst.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s