Jeg havde engang en ven

Det var ham her:

Han hed Bongo og i disse dage er det et år siden jeg mistede ham.

Jeg har haft andre heste, foruden 3 hunde og diverse andre dyr. Alligevel var det noget ganske særligt med Bongo. Jeg savner ham endnu. Får en klump i halsen og tårer i øjnene når jeg ser billeder af hans blide ansigt.

Han var en af landets hurtigste i sine velmagtsdage, men for mig var han mest en god kammerat. Jeg red i skoven med ham når jeg trængte til at komme væk fra bøgerne i studietiden. Jeg rejste også nogengange med ham til Klampenborg når han skulle løbe, men det er især alle vores timer alene i skovene omkring Århus jeg husker tilbage på med stor glæde. Jeg dagdrømte så godt på ryggen af Bongo.

Han løb sine sidste væddeløb i 2009 og da han var blevet pensioneret besluttede ejerkredsen bag ham at forære ham til mig for at han og jeg kunne nyde hans otium sammen. Jeg blev så glad og rørt. Desværre nåede han kun at nyde livet og friheden hos mig i få måneder før ham kom til skade og jeg måtte tage den svære beslutning og lade ham aflive. Han kunne have været forsøgt opereret, men dyrlægen var langt fra sikker på at det ville have været med godt resultat, og så synes jeg at han skulle have lov at få fred med værdigheden i behold. Men hold da op hvor græd jeg mange tårer over den hest.

Vi rydder op i disse dage, så sadlen ligger på en buk nede i gangen. Jeg har ikke kunnet få mig til at sælge den, og jeg kan mærke at jeg ikke er parat endnu. Bongo kommer ikke tilbage. Alligevel synes jeg altså at det er lidt for svært at skille mig af med hans ting. Måske jeg bare skal vente på at der med tiden kommer en ny hest og noget af det kan komme i brug igen.

 

Reklamer

2 thoughts on “Jeg havde engang en ven

  1. Det er en stor sorg, når vi mister et dyr – en højt elsket ven. Og sorg tager den tid den tager. Du gjorde dét du syntes var bedst for ham og ikke for dig. Du er heldig, at du har haft ham i dit liv og at du kunne få lov, at gøre noget godt for ham i hans pensionisttilværelse. Han lever videre i dig og en dag er du parat til at tage hans ting i brug og du vil tænke tilbage på ham med mere glæde end sorg.

    • Hej Dorit.
      Tak for din kommentar. Jeg er meget glad for at have haft ham og for alle de mange timer vi tilbragte sammen. Jeg tror tabet af ham er tungere at komme over, fordi afslutningen var så pludselig og så meningsløs.
      Laura

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s