Læger lader patienter dø

Lene skrev om det i går, og alle mine forsøg på at kommentere hos hende endte alenlange, så jeg må hellere skrive om det her hos mig selv.

Det er sjældent at mediernes behandling af sundhedsvæsenet får mig til så meget som at løfte et øjenbryn. Hverdagen på sygehus og i praksis har hurtigt lært mig at virkeligheden er en helt anden end sådan som det oftest beskrives i medierne. Patienterne er tilfredse og ofte taknemmelige, og det meste fungere som det skal. Desuden er der stort fælles fokus fra mange parter på at forsøge at forbedre det som ikke kører så godt. Vi ved at det ikke er perfekt, og vi ved at der er rum for forbedringer, men det betyder ikke at alle ansatte er dumme, ligeglade og dovne, og heller ikke at de ansvarlige politikere er inkompetente. Det er bare en meget svær opgave.

Denne her overskrift, og mange som er kommet til senere i debatten har alligevel formået at provokere mig. Af flere grunde. Det er utilgiveligt unuanceret at fremstille det på den måde, det er noget vås at tale om hemmelige koder og det er irriterende at det bliver fremstillet nærmest som om personalet på landets sygehuse ikke rigtigt gider at genoplive ved hjertestop eller give behandling på intensiv afdeling.

Jeg tror det som går mig allermest på ved hele den sag er at journalisterne kaster endnu en bekymring ud til de i forvejen ofte skrøbelige mennesker som har brug for indlæggelse. Nu skal de ikke kun forholde sig til den sygdom de har, alle de i forvejen verserede skrækhistorier om sjusk og fejlbehandlinger, men så også om lægerne virkelig vil forsøge at genoplive dem ved hjertestop. Det er altså ikke rimeligt!

Det sker, ganske hyppigt endda, at der på en journal skrives et eller andet som betyder at der i tilfælde af hjertestop ikke skal påbegyndes genoplivning og at patienten ikke er kandidat til intensiv terapi. Der bruges forskellige forkortelser og omskrivninger på forskellige afdelinger/sygehuse. DET ER IKKE HEMMELIGE KODER!. Det er vigtig information fra den ene sundhedsprofessionelle til den anden. Og selv om medierne har gravet diverse historier frem om oppegående patienter som har fået påskriften på deres journal, så er det ikke sådan virkeligheden er. Den gives til patienter som nærmer sig afslutningen på deres liv, og den hjælper dem til at døden kan ske så roligt og ordentligt som muligt. Endelig er det altså mest et notat som bruges hos patienter som allerede er langt ude over det punkt hvor det er meningsfuldt at informere og medinddrage. De er oftest ikke-kontaktbare.

Vi kunne vælge at skrive “Skal ikke genoplives ved hjertestop” med neonrødt og store bogstaver. Jeg tror bare ikke alle ville synes at den var så rar heller. De fleste pårørende og patienter er nok enige i konklusionen, men det er efter grundig information og tid til at tænke og mærke efter. Og selv der er den altså ikke rar at få smasket i hovedet ved hver eneste stuegang. Og måske heller ikke en oplysning man synes skal deles med medpatienterne. Derfor de lidt mere diskrete (og praktiske) forkortelser.

Døden er uafvendelig for os alle, omend selvfølgelig med meget forskellige tidshorisonter. Ingen ved hvornår den kommer for nogen af os. For at træffe beslutning om at der ikke skal påbegyndes genoplivning eller tilbydes behandling skal en patient være uafvendeligt døende. Det er en vurdering og den vurdering er lægen nødt til at tage. Alt andet ville være ansvarsforflygtigelse og gøre mere skade end gavn.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s