Mere arbejdsliv

Der er et aspekt mere i sagen om arbejde kontra familieliv.

Det er så old school at jeg nærmest ikke tør skrive det.

Jeg føler mig forpligtet til at arbejde. Ikke overfor min arbejdsgiver, men overfor samfundet. Der er brug for mig og de kvalifikationer jeg har tilegnet mig på skatteydernes regning. Jeg har sågar afgivet et højtideligt løfte om at gøre hvad der står i min magt for at helbrede, lindre og trøste.

Der er selvfølgelig ingen som forventer at jeg forpligter mig ud over hvad der er til mit og min families bedste, men for mig følger der altså et element af pligt med den uddannelse jeg har valgt. Inderst inde tror jeg endda at jeg påtager mig den pligt med glæde og stolthed.

Måske jeg gør vores forældregenerations oprør mod flinkeskolen og den overdrevne pligtfølelse til skamme, men det er altså sådan jeg har det. Selv når det ikke føles godt og rigtigt at sende mine børn så meget i pasning som et fuldtidsjob kræver. Der er ingen tvivl om at der skal arbejdes på at udtænke løsninger, så det kan komme til at føles godt og vi kan få et harmonisk liv. Det føles bare ikke som en rigtig løsning for mig at holde op med at arbejde, eller nøjes med vikararbejde og dermed undlade at kvalificere mig til speciallægeanerkendelse.

Reklamer

2 thoughts on “Mere arbejdsliv

  1. Jeg kan godt følge dig, og jeg kom til at tænke på en læge, som vi havde på vores arbejde. Hun var også gift med en læge. De valgte at have en au – pair til at hente og bringe børn til daginstitution/skole. Au-pairpigen sørgede så for rengøring og klargøring af mad til aften. Samtidig gik den unge kvinde også i skole. De unge kvinder var over 18 og typisk fra de baltiske lande. Det havde de haft megen glæde af, det kræver så, at man har plads i sit hus til en ekstra voksen.

  2. Hej Lene

    Vi har overvejet au-pair muligheden, men vi har desværre ikke et værelse hun ville kunne bo på. Jeg tror dog at vi må prøve at finde en pige m/k som kan hjælpe med at hente børn nu og da. Desuden ønsker vi os rengøringshjælp, så den tid vi har ud over arbejdet kan blive brugt sammen med børnene, frem for på alt for meget husligt arbejde.
    Det er lidt svært fordi ingen af os har boet så længe her i Aalborg, så vi kender ikke lige nogen. I Århus hvor jeg kommer fra er jeg sikker på at jobbet kunne afsættes til mine yngre søskende eller nogen af deres veninder, men her er det lidt sværere. Det kræver trods alt lidt tillid at overlade børn og nøgler til lejligheden til en helt fremmed.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s