Slut med selvmedlidenhed

Det er juleaften i morgen. Jeg har ikke bagt en eneste småkage, ikke lavet det mindste konfekt og kun købt ca. halvdelen af de gaver jeg burde og havde planlagt. Det har ikke været den december jeg havde drømt om.

B er to år i år og jeg havde forestillet mig at kunne give hende den første oplevelse af julehygge. Vi skulle have været på julemarked, have bagt og pyntet. I stedet har alle i familien været syge på skift og det hele har handlet om at få hverdagen til at hænge sammen. Simpel overlevelse frem for glæde og overskud.

Nu er det nødt til at være slut. Nu må jeg viske tavlen ren og prøve at få det bedste ud af det herfra. Julekortene vækker sikkert lige så stor glæde selv om de kommer efter den 24., B kommer til at synes at julen er dejlig uanset at det ikke blev som hendes mor drømte om og vi er uendeligt heldige at svigerfamilien står parat med julefred og varme til os alle.

Jeg kan håbe på at december bliver mere overskudsagtig næste år, men det vigtigste er ikke at ærgre sig og få det bedste ud af det der stadig er tilbage af julen i år. Børnene er snart friske igen, og forhåbentligt kan det hele nå at blive hyggeligt og rart i morgen. Nu pakker jeg børnene og alle vores sager sammen så vi kan komme nordpå og få en rigtigt glædelig jul.

 

 

Advertisements

2 thoughts on “Slut med selvmedlidenhed

  1. B vil elske en tur i sneen , når B er rask til det. Og bedsteforældre er altid et sikkert hit også for sygdomsramte forældre 🙂
    Glædelig jul til jer.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s