Pakke-leg

Ved min fødselsdag for ikke så længe siden fik jeg en pakke-leg. En stor kasse med gaver som T og jeg så skal spille om fra nu og frem til jul. Jeg må få en gave hver gang jeg vinder, og hvis der er flere pakker tilbage til jul skal T have resten.

Min familie som kom med kassen ved vist ikke hvor tit T vinder over mig. Jeg vil tro at jeg vinder et sted mellem hver fjerde og hver femte gang. Og selv om vi spiller meget er der med knapt halvanden måned til jul stor risiko for at jeg slet ikke når at få nogen pakker.

Derfor har vi på eget initiativ lavet en tillægsregel. Jeg må få en pakke når jeg enten vinder i spil over T eller der er gået en dag uden at B har fået skæld ud eller vi har været irriterede på hinanden. Jeg vil nemlig vildt gerne lære at skælde mindre ud. Ind i mellem er det på sin plads. Det hænder at hun bevidst og i værste mening gør noget hun ikke må. Det er bare ret sjældent. Der er grænser for hvor bevidst man er som 2-årig. Det allermeste skæld ud sker i afmagt. Når det hun i virkeligheden har brug for er kærlighed og opmærksomhed. Når hun hyler og ikke vil i flyverdragten fordi hun er træt, når hun nægter at gå og vil hænge på armen og når hun er overtræt og hektisk, og jeg har begge arme optaget af lillebror. Alle den slags situationer hvor hun angler efter opmærksomhed, men den eneste jeg magter at give hende er af den negative slags. Det er nok ikke så meget anderledes her hos os end i mange andre småbørnsfamilier, men jeg ligger alligevel i min seng om aftenen og vil så gerne gøre det bedre.

Jeg håber derfor den lille regelændring er ok for gavegiverne?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s