Skønne hverdage i barselsboblen

I blogland er der rigtig mange som skriver at de elsker hverdagen. Det er dejligt. Det gør jeg også. Bestemt da. Det er bare ikke altid jeg er stolt af det, for nogen gange elsker jeg altså hverdagene højere end weekenderne.

I hverdagene følger M og jeg B i dagpleje hvorefter vi returnerer hjem til sofaen. Nogen gange skal vi noget. Mødregruppe f.eks, men de allerbedste dage er dem hvor der intet er på programmet (udover tv-serier selvfølgelig), fra ca. kl. 9 til ca. kl. 15. Så kigger vi på hinanden, leger lidt, ser meget tv og strikker. Når jeg er rigtigt dygtig får jeg også lavet et eller andet praktisk og forberedt aftensmaden, men det kan sagtens ske at jeg ikke gør.

I weekenderne er vi allesammen hjemme hele tiden. Det er dejligt, men også meget sværere. Der opstår nemt en kakofoni af forskellige agendaer, ønsker og behov. Vi er pludselig fire som vil noget, og i vejen for dette noget kommer hele tiden amninger, måltider, bleskift og middagslure. I hverdagene hvor det er M og jeg alene lever vi i en slags baby-flow. Han får mælk når han er sulten og falder i søvn når han er træt. Jeg retter med glæde og tilfredshed ind efter hans behov. I weekenden vil jeg også gerne være sammen med de to andre, og så bliver det pludselig meget sværere, også med M. Det er meget nemmere at følge en babys agenda end at prøve at få en baby til at passe med resten af familiens. Så selv om jeg også elsker at være sammen med min mand og mit store barn, så kan jeg altså godt blive lidt lettet når vi når frem til mandag morgen og det bare er mig og baby herhjemme igen.

Det kan godt give lidt dårlig samvittighed at have det sådan. Som om det er et inddirekte fravalg af familien. Det er det ikke. Jeg elsker os og det vi har. Det er erkendelsen af at barslen giver en helt unik chance for bare at være til uden andet mål en at holde M glad, mæt og tilfreds. Og det er jeg altså ikke i nærheden af at være færdig med …

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s