Madplan uge 30

Vi er netop vendt hjem fra ferie, og det selvfølgelig til et tomt køleskab. Der kommer kasse fra Aarstiderne på onsdag, så det er om at holde den gående indtil da uden at være nødt til at købe alt for meget ind. Vi skal nemlig afsted igen i næste weekend, så køleskabet skal ikke fyldes for meget op.

25. juli:    Efter et hurtigt raid i den søndagsåbne Fakta blev det til pitabrød med tunsalat og diverse grønsager

26. juli:      Jeg blev inspireret af Piskeriset, http://www.piskeriset.blogspot.com , til at afprøve kombinationen fennikel, frugt og fisk. Jeg ville linke til hendes ret hvis jeg kunne finde ud af det, men det har jeg altså endnu ikke regnet ud hvordan man gør. Min ret kom ikke til at ligne hendes særlig meget, men kombinationen af de tre f’er var god. Jeg lagde nogle rødspættefiletter i et fad. Herpå kom en fersken i skiver, samt en finthakket fennikel og en finthakket grøn peber rørt sammen med lidt sød chilisauce. Oven i det hele kom en halv dåse kokosmælk og så fik hele herligheden 25 min. i ovnen. Vi fik ris og en salat til og det var ganske vellykket.

27. juli:      Der ligger en træt kvart sommerhvidkål i grønsagsskuffen. Den skal snittes fint og steges i wok sammen med rød peber, gulerod, pasta og lidt bacon. Så er der ryddet op til nye forsyninger

28. juli:      Får vi gæster og menuen er endnu engang Spaghetti a’la Putanesca fra Brdr. Prices opskriftsamling  på dr.dk. Den er vist vores signaturret lige i øjeblikket. (Selv om man nok ikke kan tale om signatur når man ikke selv har fundet på det mindste)

29. juli:      Skal vi prøve linse og blomkålssalat med bacon fra http://www.newyorkerbyheart.dk

30. juli:      Skal evt. rester fra ugen komsumeres så der er ryddet til vi drager på tur, først til Holstebro og derefter til Århus

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s