Seje, seje dagplejemødre

Da min første barsel var slut og B skulle passes ude håbede jeg rigtigt meget på en vuggestueplads. Jeg tænkte uddannet personale, flere voksne, ingen risiko for pludselig lukning ved sygdom og bedre åbningstider. Der er desværre ikke ret mange vuggestuer i Aalborg, så vi kunne kun få en dagplejeplads. Jeg havde mange fordomme om dagplejer. Forestillede mig noget med en uengageret, udbrændt storrygende dame, som ville lade min datter underholde sig selv mest muligt så hun kunne hænge i røret med veninderne – eller noget…

Jeg blev så meget gjort til skamme. B har fået et andet hjem. Hun bliver værdsat og holdt af. Hun glæder sig til at skulle derop om morgenen, og er glad og tilfreds når hun bliver hentet.

Nu kunne det være vores dagplejemor som var helt speciel, og det er hun, men de er faktisk topseje allesammen. Vi har mødt nogle stykker efterhånden, for datteren kommer på besøg i andre dagplejer når vores har fri. Jeg er inderligt imponeret over at de kan gøre hende tryg og glad for at være i et fremmed hus på nærmest ingen tid.

Derfor: Fuld respekt til dagplejemødrene herfra! I kan jeres kram, og det er en gave at kunne aflevere sit barn i så trygge rammer hver eneste dag.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s