Bygningsbedømmelse med Ásta Ósk

DSC_0398

Det er nu et år siden jeg købte Ásta Ósk. Hun udvikler sig med rivende hast. Som en rigtig teenager.

Jeg synes hun er mageløst smuk, og nyder at se på hende hver eneste dag. Jeg har bare ikke specielt meget forstand på islændere, så i sidste weekend tog vi hende med til vejledende bygningsbedømmelse på Nordjysk Ridecenter.

For os er hun den fineste lille hest, men for at få ide om hvorvidt det kan betale sig at sende hende i træning med henblik på eventuel kåring havde vi brug for en uvildig vurdering.

DSC_0385

Hun klarede sig fremragende. Blev bedste 2 års og opnåede samlet karakter på 8,08 hvilket er rigtigt flot.

Nu glæder jeg endnu mere til at følge hende de næste par år og planlægge hendes træning og tilridning.

DSC_0396

Reklamer

Fyrkat

Efterårsferien var virkelig god ved os i år. Storedrengen sagde flere gange “den her ferie føles længere end en sommerferie”. Jeg tror det føltes sådan, fordi vi lavede uvant meget sammen.

I stedet for “hvad skal vi have ordnet?” insisterede vi på at temaet skulle være “hvad vil vi gerne?”. H ville gerne legeplads. Det var til at finde ud af. For at det også skulle være lidt spændende for os andre, fandt vi en for os uprøvet i Vaarst. Den ligger i en nedlagt grusgrav og kan anbefales til børn i alle størrelser, og voksne med hang til pæne omgivelser.

En hel dag blev brugt ved Fyrkat Vikingemuseum. Trods det nåede vi slet ikke at se det hele, men vi havde en skøn dag.

DSC_0321

Det var i høj grad takket være engagerede frivillige vikinger, som beredvilligt delte ud af deres viden og passion. Vi var med til at trække en båd på træruller fra fjorden til dens vinterplads, vi kæmpede med sværd, lavede filtbolde og hørte om plantefarvning og nålebinding.

DSC_0359

Det er da mageløst at der findes voksne som gider bruge en fridag på at levendegøre historien for familier som vores. Og endda så ud som om de hyggede sig med det.

Hjemme igen

To års pendling er slut. Fra 1. september er jeg igen ansat på Aalborg Universitetshospital. Det betyder 15 timer mere i mit liv om ugen, og det kan mærkes. T er ikke længere funktionel alenefar. Jeg kan deltage i at hente og bringe til børnehaven, og er til stede i de vigtige eftermiddagstimer hvor skoledagens oplevelser skal vendes og bearbejdes.

Dertil kommer at jeg kan sove i min egen seng når jeg har vagt, og at jeg har lidt højere vagthyppighed, hvilket passer mig strålende, fordi det udløser flere afspadseringsdage.

Hende her får meget mere opmærksomhed, og det nyder hun tydeligvis. Hun er et virkelig positivt indslag i mit liv. Jeg nyder meget at arbejde med hende, og vi går i skoven sammen så snart jeg har tid.

B har mere eller mindre overtaget vores tilredne hest Litla Bjørk. De to er et virkelig godt par. Vi kunne ikke ønske os bedre lærehest til hende.

København med ældstesønnen

M og jeg er taget til København. For at se landets hovedstad, og for at være alene sammen et par dage. Det er fantastisk at lave noget med børnene enkeltvis. Der bliver plads til så mange ord, når der ikke er konkurrence fra søskende. Han taler næsten uafbrudt. Og jeg synes jeg lærer ham at kende på en ny måde. Selv om vi lever nært forbundne i det daglige, har vi aldrig før været på tur i flere dage bare os to.

Mange timer uden andre end hinandens selskab gør noget helt særligt. Jeg ser mere af ham, når det ikke er afbrudt af daglige gøremål og indblanden fra hans søskende og far. Han er vildt sjov og sød.

Vi tog med toget herover. Det tager fem timer fra Aalborg, men det var et lille eventyr i sig selv. Vi kiggede ud af vinduet, læste lidt, snakkede med en baby på sædet overfor, spillede og spiste madpakke. Det gik forbavsende hurtigt.

Fra Hovedbanegården gik vi direkte i Tivoli og på konditori. Klart et af turens højdepunkter for M. Selv om kagerne ikke var de mest spændende, syntes han at det var mægtigt at gå ud for kun at spise kage (vi havde jo fået rugbrødsmadder i toget).

Han syntes vores værelse skulle være mere hyggeligt. Vi havde ikke noget at pynte med, men han formåede alligevel at lave det fint med indholdet af tasken.

Morgenmadsbuffeten skulle også foreviges. Hvilken gave er det ikke bare en gang imellem at kunne spise sammen, med mulighed for selv at vælge, og al den tid vi kunne bruge.

Dagen er brugt på kanalsejlads, en tur omkring Christiansborg, Rundetårn og en masse spadseren i byens fine små gader.

I morgen tager vi flyet hjem. Hverdagen venter. M skal i skole. Jeg har yderligere et par fridage før jeg skal på arbejde igen, men de er fyldt med tandlæge, skole-hjemsamtaler og alt det andet som udgør familiens drift.

Det er helt ok. Jeg kan godt lide mit hverdagsliv, men jeg vil huske at finde tid til flere aleneture med mine børn. Det er virkelig stort.

Heste

Svala og M helt på bølgelængde


Der er flyttet heste ind hos os. De har ændret mit liv. Mere end man skulle tro. Det var et af mine livsmål, så allerede af den grund var det en fantastisk følelse at få dem hjem på egen mark. Vi fik dem sidste forår, så de har allerede boet hos os over et år.

Deres impact er intet mindre end fantastisk. Jeg bliver simpelthen så meget gladere af at have heste i mit liv. 

Det startede med Svala herover. Hun er skadet og kan ikke rides, så hun har været selskabshest og foldbums hos os. Svala er nu rejst videre til ny familie som manglede en makker på marken til deres vallak.

Hurtigt blev lysten til en hest som B og jeg kunne ride på så stor at vi måtte have en mere. I sommeren 2016 købte vi derfor Litla Bjørk. Hun er hele familiens hest, og den opgave er hun som skabt til. Hun er rolig, erfaren og veltilredet. Hun har prøvet det meste og lader sig ikke skræmme af ret meget. Hun er frisk nok til at jeg synes hun er sjov at ride, og samtidig fredelig nok til ikke at være for stor en mundfuld for B.

Efter et år med Litla er jeg lykkeligere, mere afbalanceret og tættere på mig selv. Det lyder næsten fantastisk, men det er sandt. Omgang med heste sætter mig direkte i kontakt med mig selv og minder mig om hvad der er vigtigt i mit liv.

Jeg har også opdaget at jeg vil have min helt egen hest. Så barnlig er jeg nemlig. Det er fint nok at dele, men jeg har brug for en som kun er min. Derfor er Àstà Òsk flyttet til Poulstrup. Hun er kun et år, så der går lang tid før hun skal rides til, men hun er min, og så fin, så fin. Hun bliver stor og kommer til at passe bedre til mig end Litla.


Àstà fik jeg i gave af gæsterne ved min fyrreårs fødselsdagsfest. Min søde mand gav det sidste som manglede. Nu går hun så hernede på marken og minder mig om at jeg nok er mor, hustru og læge, men har en kerne som behøver heste og natur for at kunne trives.

Vedligehold

Mit hverdagsliv er næsten ren drift. Arbejde, hjem og børn. 

Nu holder vi sommerferie, men det er mærkeligt nok ret meget det samme. Det er som om familiens drift bare vokser lige præcis så meget at den fylder al den tid som jeg plejer at bruge på arbejde og transport.

Jeg står op. Så laver jeg morgenmad til mig selv og børnene. Så rydder jeg væk, vasker noget tøj, rydder op, vander dyr og så er det ved at være tid til at lave frokost. Samme mønster gentager sig om eftermiddagen. Og igen om aftenen. Det jeg når, som jeg ikke når til daglig, er også kommet til at lugte vel meget af arbejde og for lidt af fornøjelse.

I dag har jeg f.eks hjulpet B med hesten. Det synes jeg er dejligt og stort. Hun kan ride rundt på marken uden sadel på egen hånd, når bare jeg holder mig i nærheden. Glansen går bare noget af det, når jeg samtidig vander dyr, og i øvrigt har H på armen fordi T har travlt med noget af det andet praktiske som vi ikke når til hverdag.

Bagefter gik B og jeg sammen på den afgræssede mark og trak engbrandbæger op. Det skal gøres og kan være hyggeligt nok, men det fik mig ikke ud af følelsen af at være en hamster i et hjul.

Derfor blev vi nødt til at tage en hurtig beslutning og tage ind for at nyde eftermiddagskaffen i Kunstens park. Springvandet her er en kæmpe attraktion for alle børn og barnlige sjæle. Og da vi har årskort er det også en nem og ganske gratis fornøjelse.

Så fandt jeg også på endnu et fødselsdagsønske. Jeg ønsker mig en bænk med indbygget parasol. T mener den er nem at bygge, så jeg kan da håbe 🙂

Jeg beklager mig ikke. Slet ikke. Jeg har valgt et liv med gård og børn og et arbejde som fylder meget. Det valg står jeg ved på alle måder. Men derfor kan jeg godt glæde mig til en anden tid, når det hele kræver lidt mindre af mig og jeg kan fokusere mere på mine egne behov.

Drakamöllan 

Det begyndte med at Liselotte viste en kogebog, Drakamöllans køkken, på sin blog. Senere ønskede jeg mig bogen og fik den af mine svigerforældre. Så forelskede jeg mig i stedet på afstand, via billeder og tekst. Endnu senere fyldte min søster fyrre, og min gave til hende var en weekend på Drakamöllan

Så gik der næsten to år og så, i slutningen af juni, var vi klar og besøgte stedet. Det var heldigvis ret meget som jeg havde forestillet mig. Stille, smukt og rart. Et blødt tæppe at svøbe sig i og være væk fra verden et par dage. Der var ikke en lyd, ud over vinden i træerne og masser af fugle.


Der var rislende vand, en uendelighed af skov og rigeligt med tid. Især det sidste er en alvorlig mangel i mit liv.


Vi gik tur, hver for sig og sammen. Vi talte en del, en strikkede lidt og en anden fik vist læst lidt i sin roman. Vi var sammen med hinanden, men også med os selv hver for sig. Det var som det skulle være, og stedet kan i den grad anbefales. Jeg tror mit næste besøg skal være på kærestetur med T.

Sommerferie

Endelig, endelig er det sommerferie. Vi har længtes og trængt i flere måneder. Nu er vi her og skal ingenting.

Jeg nyder at vågne til lyden af store børn som har gang i en legoleg der strækker sig over flere dage. Vejret er ikke specielt strålende, men jeg er ligeglad. Vi har fri, og skal absolut ingenting. Vi har kaffe og nattøj og en plan om at læse så mange Silas-bøger som vi gider.


En dag tager vi måske til Legoland. Hvis det bliver varmt tager vi ind og leger i Kunstens springvand. Men hvis vi ikke gider noget af det bliver vi bare her, og det er faktisk det som gør mig allermest glad lige nu.

Blød vest til H

Det er længe siden jeg har fremvist strik. Der bliver ellers produceret nogenlunde stabilt, men det er ligesom ikke nået frem til bloggen.

Nu er jeg blevet færdig med den blødeste vest til lille H. Den er strikket i str. 4 år, så den skulle gerne kunne passe til vinter også.

Opskriften er fra bogen ‘Strik til børn, charme i hver en maske’ af Marte Helgetun

Den er strikket i Blackhill Cashsilk Once og vejer ialt 93 g. Jeg har brugt 37 g af den gule og 56 g af den blå.

Fødselsdagsmåned

April er fødselsdagsmåned hos os. Manden og de store store fylder alle år i løbet af 15 forårsdage. Vi har vænnet os til aldrig at planlægge andet i april, så weekenderne er ledige til al fejringen.

Den første i rækken er M, den ældste søn. Han blev syv, og der var Ninjagofast, med Ninjagoskattejagt og Ninjagokage. Han er skøn at fejre.

Planlægningsfasen var svær for ham. Han havde ideer, eller måske mest en følelse i sit hoved, men kunne ikke rigtigt få formidlet til os voksne hvordan det skulle være. Derfor kom invitationerne sent, og både den bedste ven fra skolen og yndlingsfætteren meldte afbud. Især det med vennen kostede mange tanker, men han havde alligevel en dejlig fest og var glad for det hele.

Det er altid presset den sidste aften før en fødselsdag i vores familie. Forældrene er travle og notorisk dårlige til at få noget forberedt i ordentlig tid, men jeg elsker at fejre min familie. Det er verdens sjoveste at planlægge og bage med de halvstore børn. Vores marcipanarbejde imponerer nok ikke nogen, men for dem som er inde i Ninjagouniverset bør det fremgå at det er Kais ansigt, samt en lille Cole og en lille Sensei Wu.